Nytårsaften nærmer sig! Er din hund eller kat bange for fyrværkeri? Der findes forskellige muligheder for at dæmpe angst for fyrværkeri.
Fyrværkeri kan være flot og spændende at se på for mennesker, men for vores kæledyr, kan de pludselige lysglimt og meget høje lyde godt virke skræmmende. Hvis dyret først har opfattet fyrværkeri som noget truende og farligt, er det meget svært at fjerne den association igen. Således er det vigtigt, at man undgår, at hunden eller katten får ubehagelige oplevelser med fyrværkeri.
Vi fraråder, at man har sin hund eller kat udenfor, når der skydes af. Luft hunden godt af inden skyderierne går løs og hold herefter hunden og katten inde og træk gardinerne for. Sæt musikanlægget eller fjernsynet til at spille, så lydene udefra ikke virker så pludselige. Disse tiltag gælder uanset om dyret har vist tegn på angst eller ej.
ADAPTIL indeholder D.A.P (Dog Appeasing Hormone), som er en syntetisk kopi af de signalstoffer, tæven udskiller til sine hvalpe for at gøre dem rolige og trygge. ADAPTIL findes som et halsbånd, der ved hudkontakt frigiver feromonerne (signaltofferne). Som spray, der jævnligt skal påføres de omgivelser hunden befinder sig i fx dens kurv eller tæppe og som en diffusor til at sætte i stikkontakten, hvor signalstofferne frigives til hele det rum, hvor hunden opholder sig.
Det tilsvarende produkt til katte, hedder Feliway, og indeholder en syntetisk kopi af de kindferomoner, som katten afsætter ved territoriemarkering. Feliway findes som spray og diffusor.
De ovenstående produkter kan bruges i kombination med hinanden uden risiko.
I de tilfælde, hvor naturligt virkende angstdæmpende midler ikke har den ønskede effekt, kan man have gavn af en medicinsk behandling. Afhængig af hundens tidligere “erfaringer” kan vælges medicin der kun er angstdæmpende eller en “cocktail” der virker beroligende på dyret. Vi har på klinikken flere medicinske muligheder, og der er en behandlings-protokol, der skal følges, hvis vi vælger en af disse muligheder.
Ring eller kig ind på klinikken allerede nu, og få en snak om hvilken løsning, der er bedst for dig og din hund eller kat.
Mangler du hjælp til at få den helt rigtige behandling til dit kæledyr? Så står vi klar til at hjælpe. I mere end 25 år har vores dyreklinik ligget på Vestergade 117 i Silkeborg, og vi hjælper derfor mange kunder fra lokalområdet. Du kan kontakte vores dygtige personale allerede i dag på telefon 86 82 92 82.