Klinikken

Velkommen til Dyreklinikken Vestergade i Silkeborg

Her på dyreklinikken er vi bevidste om, at kæledyret ofte er en stor del af familien, og vi går op i at tilbyde et trygt og tillidsfuldt forløb, hvor fælles dialog og samarbejde er en del af alle processer. Vi hjælper hver dag hunde, katte, heste og mindre kæledyr.

Vi tilbyder mange former for undersøgelser og behandling i forbindelse med sygdom hos dit kæledyr, bl.a. laserterapi, røntgen, tandrøntgen, ultralydsscanning, blodprøver, urinprøver, tandrensninger og tandudtræk, operationer mm. Derudover tilbyder vi almindelige sundhedstjek, vaccinationer, chipmærkninger, tandtjek m.m. Vi forhandler desuden forskellige produkter til dit kæledyr, herunder både foder, plejemidler samt loppe- og flåtmidler.

Når du kommer ind til vores dyreklinik i Silkeborg, kan du forvente råd og vejledning af vores kompetente personale. Vores dyrlæger er specialister indenfor deres områder.

Mangler du hjælp til dit kæledyr, eller har du blot et spørgsmål? Vi står altid klar til at hjælpe.

Hvem er vi?

Medarbejder hos Dyreklinikken Vestergade

Charlotte Skjold Frederiksen

Dyrlæge

Uddannelses-/ansættelsesår: 1985 og ansat på Dyreklinikken Vestergade samme år. Jeg har været medindehaver af klinikken siden 1992.

Fagområder: Jeg ses meget uden for klinikken, hvor jeg tilser og behandler heste. På klinikken tager jeg mig af familiedyr i konsultationen.

Fritid: Jeg sætter pris på en god gåtur i skoven sammen med mine to hunde Bombay og Diver. Desuden elsker jeg at rejse.

Medarbejder hos Dyreklinikken Vestergade

Peder Didriksen

Dyrlæge

Uddannelses-/ansættelsesår: 1988 og ansat på Dyreklinikken Vestergade efterfølgende. Jeg har været medindehaver af klinikken siden 1992.

Fagområder: Jeg tilser og behandler familiedyr på klinikken.

Fritid: I årenes løb har jeg haft alverdens kæledyr. I dag består bestanden af hunden Addie, katten Mads, kaninen Sofia samt 2 marsvin (Kim Kardashian og Hjørdis).

Medarbejder hos Dyreklinikken Vestergade

Tore B. Mosgaard

Dyrlæge

Uddannelses-/ansættelsesår: 2002 og ansat på Dyreklinikken Vestergade efter et halvt år ved Fødevarestyrelsen i Ringsted. Jeg har været medindehaver af klinikken siden 2006.

Fagområder: Jeg har erfaring med alle dyregrupper, men arbejder nu primært med smådyrskonsultationer og kirurgi.

Fritid: Min fritid bruges i overvejende grad sammen med Susanne og vores fire sammenbragte og snart voksne børn. Derudover har vi to hunde, en kat, en hest og et vekslende antal undulater og høns. Vi bor et skønt sted midt i naturen, som opfordrer dyr så vel som mennesker til masser af udendørsaktiviteter.

Medarbejder hos Dyreklinikken Vestergade

Maria Havshøj

Dyrlæge

Uddannelses-/ansættelsesår: 2011 og ansat på Dyreklinikken Vestergade i 2015 som barselsvikar og siden fastansat. Medindehaver af klinikken siden marts 2025.

Fagområder: Uddannet på hestedifferentieringen. Jeg arbejder både med familiedyr på klinikken og kører ud til heste. Jeg arbejder en del med tænder men har også især interesse for udredning og medicinske patienter.

Fritid: Min fritid bruges med familien og dyrene, hvor jeg har 2 islandske heste, 1 minishetlænder, 2 Finske Lapphunde, 1 kat, 5 høns samt et varierende antal akvariefisk.

Medarbejder hos Dyreklinikken Vestergade

Bettina Wandsø

Dyrlæge

Uddannelses-/ansættelsesår: 2015 og ansat på Dyreklinikken Vestergade i 2017 efter et år i blandet praksis i Nordjylland. Medindehaver af klinikken siden marts 2025.

Fagområder: Jeg vil primært være at finde på klinikken hvor jeg arbejder med familiedyr, hvor den store interesse især ligger indenfor kirurgi. Ind imellem vil jeg også være at finde på landet i den udkørende praksis.

Fritid: Privat bor jeg sammen med min mand Martin, vores døtre Andrea og Tilde, vores Dansk-Svensk gårdhund/beagle blanding Kela samt vores 10 høns. Vi bor på landet og fritiden bliver især brugt på de daglige gøremål på en landejendom.

Helena Kristiansen

Dyrlæge

Uddannelses-/ansættelsesår: Uddannet i 2016 og ansat på Dyreklinikken Vestergade i 2025. Uddannet i Veterinær Akupunktur i 2026.

Fagområder: Jeg er at finde alle steder i huset, og interesserer mig især for patienter med smerter i bevægeapparatet. 

Fritid:  Jeg bor på landet med min familie og vores dyrehold tæller bl.a. to katte og en flok høns. 

Lone Velling

Veterinærsygeplejerske

Uddannelses-/ansættelsesår: 1994 og ansat på Dyreklinikken Vestergade i 2000.

Fagområder: I 2012 blev jeg certificeret i laser-terapi på smådyr og har siden haft mange patienter til behandling for bl.a. gigt. Til dagligt assisterer jeg bl.a. ved operationer og foretager tandrensninger.

Fritid: Jeg nyder de daglige gåture og nosework træningen med min golden retriever Marley, og hygge med katten Mester.

Gry Hededam Andersen

Veterinærsygeplejerske

Uddannelses-/ansættelsesår: 2017 og ansat på Dyreklinikken Vestergade i 2024. 

Fagområder: Gry holder især af vores tandpatienter og ved meget om katteadfærd. 

Fritid: Gry er et stort familiemenneske og holder særligt af oplevelser i naturen og at være kreativ hjemme. Gry bor sammen med sin familie og deres kat Oda, en flok høns og et ukendt antal blå rejer.

Elisa Alexandra Wilken

Veterinærsygeplejerske

Uddannelses-/ansættelsesår: 2019 og ansat på Dyreklinikken Vestergade i 2024.

Fagområder: Elisa autoriseret veterinærsygeplejerske med speciale i smådyr og har overbygning til hest. Hun brænder særligt for anæstesi og smertebehandling.

Fritid: Elisa bruger sin fritid med sin familie og de holder meget af at færdes i naturen i alt slags vejr.

Ida Drejer

Veterinærsygeplejerske

Uddannelses-/ansættelsesår: 2025 og ansat på Dyreklinikken Vestergade i 2025.

Fagområder: Ida brænder især for akutmedicin og anæstesi og sørger for at vores indlagte patienter har det så godt som muligt. 

Fritid: Ida bor sammen med sin kæreste og deres søde og frække maltipoo Uffe.

Medarbejder hos Dyreklinikken Vestergade

Lena Frost Mortensen

Veterinærsygeplejerske-elev

Uddannelses-/ansættelsesår: Uddannet autolakerer, ansat på Dyreklinikken i 2023 i starten som klinikassistent men begyndte i april 2024 på uddannelsen som veterinærsygeplejerske.

Fagområder: I vil primært møde Lena i telefonen eller i skranken, men hun hjælper også til ved konsultationer samt behandlingen af de indlagte dyr.

Fritid: Lena er hestemenneske og bruger sin fritid i stalden og sammen med sin familie.

Vil du være en del af vores team?

Tjek vores karriere side her.

Skal vi hjælpe dit kæledyr?

Du kan nemt kontakte os ved at finde oplysninger nederst her på siden, eller du kan gå til vores kontaktside: Dyreklinik kontakt

Et indblik i livet på vores dyreklinik